Banetræning d. 12/6-21

21-05-2021

Banetræning i Kongelundens Rideklub for Amagerklubberne. D. 12. juni fra kl. 10.00 slår Kongelundens Rideklub dørene op for, at der afholdes banetræning på vores 70x88 bane med vores stævnespring.

Man kan springe alt fra bom på jord til 120 cm. Banen vil være 8-12 spring og der er mulighed for 2 gennemridninger eller tilsvarende (fx gentagelse af vending, dobbeltspring eller lignende). Der er banepersonale til stede, som vil hjælpe med højden på springene, opsætning af bomme mv. Der er ingen dommer og ingen sløjfer, da arrangementet udelukkende er med træning for øje.

Tilmelding senest d. 7. juni kl. 12.00 til bestyrelsen@kongelunden.com. Angiv ved tilmelding dit navn og højden, du ønsker at springe samt om du rider hest / pony. Deltagelse koster kr. 80,- per ekvipage, som betales til reg.: 2191 konto: 6875470211. I overførslen bedes du bemærke rytterens navn. Tilmelding er først gyldig ved betaling. Tidsplanen annonceres snarest efter tilmeldingsfristen.

Parkering sker langs med den store, blå ridehal. Opvarmning foregår via afmærkninger på den store bane, hvor man ved indgangen ligeledes kan se rækkefølgen på de, der skal ride. På dagen er den store bane lukket for ryttere, som ikke skal deltage i arrangementet.

Vi glæder os til en hyggelig dag og håber på skønt sommervejr!

Se evt. facebook-event her.