Stævneudvalget søger nye medlemmer

Kære alle i KRK

Da flere af medlemmerne i stævneudvalget har valgt at stoppe, søger vi nu nye kræfter, som har lyst til at være med til at afholde vores stævner i Kongelundens Rideklub. Vi søger flere medlemmer og håber, at der er nogen, der har lyst til at være med til at præge stævnerne i vores klub.

Stævneudvalget planlægger, forbereder og afvikler stævnerne i rideklubben. Som medlem af stævneudvalget skal man interessere sig for ridestævner og være klar til at bruge en del tid til både planlægning og afvikling af stævner. Det forventes, at man som udgangspunkt har mulighed for at hjælpe til alle stævner i klubben. Der skal naturligvis være plads til familiefødselsdage eller ferier, men det forventes, at man prioriterer at holde stævneweekenderne så åbne som muligt indtil sekretariatsplanen er lagt.

Som medlem i stævneudvalget er det en fordel, hvis man har stævneerfaring, enten som rytter, forældre eller lignende, samt at man har erfaring med IT-systemer. Det vigtigste er dog lysten og tiden til at afholde nogle rigtig gode stævner, for både klubbens medlemmer og vores gæster. Det er ikke et krav, at du har været med til at afholde stævner før, men blot at du har interesse og gå-på-mod til at lære det, der er nødvendigt, for at vi som samlet udvalg kan løfte opgaven.

Der er lige nu mange ledige pladser i udvalget og vi vil bestræbe os på at sammensætte udvalget så de forskellige discipliner og niveau repræsenteres. Næste stævne er d. 17. oktober 2020.

Hvis du tror det er noget for dig, så send en kort ansøgning til staevneudvalg@kongelunden.com, helst inden d. 20/9.

Vi opfordrer alle, der er interesserede i at være med, til at søge og vi svarer naturligvis også gerne på de spørgsmål I måtte have. 

Mvh

Stævneudvalget i Kongelundens Rideklub

Mie, Vibeke og Trine