Ny dressurunderviser

      Ingen kommentarer til Ny dressurunderviser

Nu har undervisningsudvalget valgt 4 kvalificerede dressurundervisere ud fra de ansøgninger, som klubben har modtaget.

Prøveundervisningen afholdes om onsdagen i februar, fra den 13.2.2019 og på den første onsdag i marts.

Tilmeldingen er senest søndagen inden den dag, prøveridningen foregår.
Skriv til undervisning@kongelunden.com.

For at få stemmeret skal du har redet til prøve hos alle 4 undervisere.
Send din stemme på den underviser, du fremadrettet ønsker at ride hos,
senest den 8.3.2019 til undervisning@kongelunden.com.

OBS ❗️❗️❗️
Jørgen kan desværre ikke komme alligevel på onsdag, den 6. februar, så der er i stedet for lavet en ny aftale med ham den 6. marts.



Sanne Glargaard – 13.2.2019

Sanne har drevet sin egen virksomhed ‘Glargaard Horses’ siden 2016.
Hun har konkurreret og uddannet heste til Inter2, og har ligeledes stor erfaring med tilridning og uddannelse af ungheste.
Sanne har uddannet og konkurreret 10+ heste i Svær dressur.
Hendes primære trænere har tidligere været Prinsesse Nathalie og Hasse Hoffman, og de sidste 2 år Anne Grethe Tørnblad.
Sanne kommer den 13.2.2019. Senest tilmelding til prøveundervisning er søndag, den 10.2.2019, kl. 20. Tilmelding er bindende.
Prisen for 30 min undervisning er 300 DKK. Mobilepay er muligt.

Bettina Becker – 20.2.2019

Bettina er uddannet træner med speciale i dressur. Hun har i over 20 år fået undervisning hos Rafael Soto.

Bettina har stor erfaring som freelance underviser, både heste og ponyryttere og på alle niveauer. Bl.a. i DSM og KTR, for mange år siden.

Bettina vil gerne undervise så sent på dagen som muligt den 20.2.2019. Senest tilmelding til prøveundervisning er søndag, den 17.2.2019, kl. 20.
Tilmelding er bindende.
Prisen for 30 min undervisning er 350 DKK. Mobilepay er muligt.

Mai Tofte Olesen – 27.2.2019

Sammen med sin nuværende hest, Rustique, har Mai deltaget i DM, NM, Nations Cup,
World Cup og som det største World Cup Finalen i Omaha, U.S.A., i 2017.

Hun er freelance underviser siden 1992 og modtager selv undervisning hos Anne
Grethe Törnblad en gang om ugen i gennem de sidste 24 år.

Mai kommer den 27.2.2019. Senest tilmelding til prøveundervisning er søndag, den 24.2.2019, kl. 20. Tilmelding er bindende.
Prisen for 30 min undervisning er 300 DKK. Mobilepay er muligt.

Jørgen Olsen – 6.3.2019

Jørgen er uddannet berider. Han vandt bl.a. DM for professionelle og har uddannet mere end 20 Grand Prix dressurheste, bl.a. avlshingstene Rambo, Robin og Milan.
Ved siden af grundtræningen er Jørgen specialist i piaffe-træning.
Se mere her http://olsendressage.dk/
Jørgen kommer den 6.3.2019. Senest tilmelding til prøveundervisning er søndag, den 3.3.2019, kl. 20.