Prøvedage med vores nye mulige dressur undervisere

Kære medlemmer.

Så lykkedes det, i andet forsøg, at få flere ansøgninger fra kvalificerede dressurundervisere der godt kunne tænke sig at undervise i Kongelundens rideklub, hvilket jo er rigtig dejligt.

Så sæt kryds i kalenderen.

Prøveundervisningen afholdes hver onsdag i februar indtil videre.
Første prøvedag bliver den 6. februar.
Det er selvfølgelig rytterne der rider med på prøvedagene, der afgør hvem vores nye dressurunderviser om onsdagen skal være.Så for at have stemmeret skal man ride hos underviseren.

Sådan gør du:

Skriv dit navn, dressur niveau, og hvad tid du kan ride fra (evt til)

Så snart udvalget har lavet tiderne færdig bliver de sendt ud.

Skriv en mail til undervisning@kongelunden.com hvem du ønsker at ride prøveundervisning hos


Giv gerne besked hurtigst muligt, da det bliver et større koordinations arbejde for udvalget.
 Skulle man mod forventning ikke kunne ride alligevel skal afbud ske til undervisning@kongelunden.com senest søndagen før prøvedagen om onsdagen, afmelder man senere skal man stadig betale underviseren, alternativ sælge sin tid til en anden.

Vi håber at alle interesserede ryttere vil bakke op om prøvedagene, og tilmelde sig, og vi håber det bliver nogle fantastiske onsdage med en masse ny inspiration og læring for rytterne.

I hører sidst i næste uge hvilke undervisere der kommer og afholder prøvedage. Så hold øje med nyhedsbrev og fb og hjemmesiden 😊

Mange hilsner fra 
undervisningsudvalget